Hyllested Jernbane

Ebeltoft – Trustrup Jernbane blev en realitet i 1901 og Hyllested Stationen blev anlagt nodenlunde midtvejs mellem de to yderpunkter.

Ret hurtigt bredte bebyggelsen sig ned mod den gamle bydel, så stationen ikke længere lå isoleret, men med driftige forretninger som naboer: Brugsforening, Skrædder, Manufaktur, Skomager, Slagter, Købmand, Cykelforretning, Damefrisør, Smed, Tømrerværksted, Grøntforretning, Brødudsalg og Vognmand.

Hyllested Station fungerede tillige som byens posthus. Det var herfra, man kunne afsende og afhente breve og pakker, købe frimærker, indbetale girokort og alt muligt andet, der hørte under Post & Telegrafvæsenet.

Den 1. april 1968 var det slut. Det var en tung, men uundgåelig realitet, efter at ETJ var trådt i likvidation. Alt for hurtigt blev skinnelegmet fjernet og arkitekt Wencks fornemme stationsbygning for enden af Jernbanegade i Ebeltoft revet ned, men heldigvis ligger der stadig væk nogle af de gamle landstationerendnu og ser ud nogenlunde, som de gjorde, da de tjente deres oprindelige formål.

Noget af den største fejltagelse af de daværende lokalpolitiker var, at man ikke bibehold banestrækningen og lavede den om til en vandre- og cykelsti, som man heldigvis gjorde fra Gravlev til Ebeltoft. Lokalpolitisk skulle vi alle igen arbejde på at gendanne jernbanestrækningen som vandre- og cykelsti. De omkring liggende landmænd burde værre villig til at afgive den del af jorden igen. Det er for vores alle sammens skyld.

Vi har lavet en arbejdsgruppe der arbejder på at gendanne den gamle banestrækning som vandresti. Vi hedder “Stigruppen-Friluftsliv” under Landsbyklynge Syddjurs, vil du være med, så skriv til mig: ziggy@balleborger.dk